Legepladsen

Legepladsen er stor og kuperet med mange hyggekroge og gode gemmesteder. Det giver børnene plads til at fordybe sig i leg og motoriske udfordringer, der styrker udviklingen af hjerne og krop.

Vi er ude hver dag. Personalet planlægger sjove lege og aktiviteter, så legepladsen er et spændende sted at være.Fx har vi et bålhus, hvor der laves fredagsbål med samlingsmad. Legepladsen danner også rammen for Lucia, sommerfest og andre arrangementer.

Lige uden for lågen har vi skov og en lille sø med ænder, hvilket giver gode muligheder for at udforske natur og naturfænomener.