Mad i Montebello

Vuggestuebørnene får fuld forplejning. Børnehaven får formiddagsmad og eftermiddagsmad tilberedt i vores køkken. 

Vi har til valgt gode økologiske råvarer, og ønsker dermed at tilbyde børnene en sund og varieret kost fri for bl.a. sprøjtemidler. 

Der skal være smag, farver og struktur på maden, så børnenes sanser stimuleres i flere retninger.

Der er forskel på fest og hverdag. Derfor kan børnene fx ved påskefrokosten vælge at spise pålægschokolade på rugbrødet. Til jul er der også et lækkert stykke chokolade i godteposen.

Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger, når menuen i huset planlægges.

Mad som samtaleemne

Kosten tjener flere formål end blot at mætte maven. Vi udforsker smagsløgene sammen med børnene og taler om, hvad der smager godt, og hvad vi kan lide at spise. Vi har forskellig smag, nogen kan li ost og andre spegepølse osv. 

Sammenhæng mellem kost og bevægelse

Marina står for kost og ernæring i Montebello. For at skabe større sammenhæng mellem kost og bevægelse i Børnehuset er Marina med, når vi laver mad ved fredagsbålet.